DKK 60,00 Ekskl. kortgebyr

Vinter Jazz '15: FLUX

07.02.2015 kl. 20:00 Studenterhus Aarhus, Aarhus C
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 60,00 Ekskl. kortgebyr

Pris : 40/60 kr. (medlem/alm) Vinter Jazz '15: FLUX

Pris 40/60 kr. (medlem/alm)

FLUX tager udgangspunkt i Thomas A. Jakobsens musik, hvor det melodiske blandes med en smag af noget ukendt, som udfordrer publikums sanser. Former og farver er flydende og det melodiske rum inviterer til indlevelse i et velkrydret lydbillede, hvor både klarinet, sax og basklarinet spiller en central rolle i en ellers traditionelt udformet jazzkvintet.

Udover Jakobsen bag trommerne består FLUX af pianisten Søren Møller, der i 10 år har boet i New York og bevæget sig på den internationale scene med mange af jazzens kendte navne. På bas er det Kenneth Dahl Knudsen, som lever af at spille over alt i Europa. Ole Visby er en alsidig musiker, der med både saxofon og klarinetter er med til at skabe orkestrets mangefarvede lydpalet. På guitar er det Michael Møller Porsborg, der mestrer både det melodiske og aggressive spil, gerne med rig brug af effekter.

Når FLUX spiller live skabes et univers, der på filmisk vis veksler mellem struktur og frihed i forskellige farver og udtryk, hvilket ofte resulterer i længerevarende musikalske forløb. Derfor giver orkestrets medlemmer også gerne musikken et par ord med på vejen, hvilket bl.a. kan gøres ved en dialogbaseret introduktion til musikken.