DKK 50,00 Ekskl. kortgebyr

Lyden af Thy

20.11.2015 kl. 20:00 Studenterhus Aarhus, Aarhus C
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 50,00 Ekskl. kortgebyr

Pris: 50 kr. (gratis for medlemmer) Lyden af Thy præsenterer tre fede bands fra Thy: Magnolia Shoals // This is You // Artificial Brothers

Pris: 50 kr. (gratis for medlemmer)

Thy Music Collective & Studenterhus Aarhus præsenterer en aften med garanti for stærke, musikalske oplevelser fra 3 bands der alle kommer ud af det fremadstormende Thy kollektiv.

 

Magnolia Shoals
Siden udgivelsen af det anmelderroste debutalbum ”Tenants” tidligere i år, har Magnolia Shoals været rundt i hele landet, lagt vejen forbi etablerede festivaler som Spot, Alive og Trailerpark festival. På relativt kort tid har Magnolia Shoals bidt sig fast hos mange og blev fremhævet som et af højdepunkterne på årets Trailerpark Festivalen. Bandet kommer nu endelig tilbage til Aarhus og giver koncert.

 

This is you
Efter en årelang proces er This Is You’s kommende debut EP endelig på trapperne. Ovenpå en travl sommerperiode med koncerter på bl.a. SPOT Festival, Alive Festival og i Pumpehuset, fremfører bandet EP’en i sin helhed på denne aften i Aarhus. Lyden er pompøs og med store synth flader, men omfavner lytteren med en stram rytmegruppe, der lægger rammerne for forsanger Mads Bertelsens melankolske vokal.

 

Artificial Brothers
Der har været stille i lang tid, men Artificial Brothers lever i bedste velgående, og efter to år i eksil er bandet nu klar med et nyt udspil, der under titlen 'Helen' udkommer i foråret 2016. Kvintettens nye dna består af 80’er-inspirerede synthesizers, phaser-smurte guitarer og tørre trommer og er dermed starten på et nyt musikalsk kapitel for de kunstige brødre. Den første single får premiere i midten af november, og til koncerten vil Artificial Brothers for første gange spille numrene fra det kommende album live.