DKK 56,25 Ekskl. kortgebyr

Foredrag med Verdens Bedste Nyheder

02.11.2017 kl. 16:30 Studenterhus Aarhus, Aarhus C
Køb billet

Billetsalget slutter:

02.11.2017 kl. 16:30

DKK 56,25 Ekskl. kortgebyr

Få et dybdegående indblik i gode nyheder, konstruktiv journalistik og en lysere fremtid, når direktør og chefredaktør hos Verdens Bedste Nyheder, Thomas Ravn-Pedersen, kommer forbi Studenterhus Aarhus.

//Hvad skal vi bruge gode nyheder til?
”Vi risikerer, at fejlagtige forestillinger om verdens tilstand spænder ben for verdens videre udvikling. Hvis vi ikke tror på, at verden kan gøres til et bedre sted at være, er vi også mindre tilbøjelig til at prøve. Derfor er det vigtigt, at vi får et mere nuanceret og retvisende billede af tingenes tilstand end udelukkende krig og katastrofer. Verden er blevet et bedre sted, vi ved det bare ikke. Det vil Verdens Bedste Nyheder gerne ændre på.” – Verdens Bedste Nyheder

//Om foredragsholderen:
Thomas Ravn-Pedersen blev uddannet journalist fra Dansk Journalisthøjskole i 1991. Før han kom til Verdens Bedste Nyheder, har Thomas bl.a. været ansat som radiovært, nyhedsjournalist, og dokumentarredaktør hos DR samt informationschef hos Folkekirkens Nødhjælp

//Om Verdens Bedste Nyheder:
Verdens Bedste Nyheder er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik og kampagner. De formidler fremskridt og løsninger på verdens udfordringer – primært med fokus på udviklingslandene.
Verdens Bedste Nyheders vision er, at alle danskere får en aktuel og nuanceret viden om verden. De tror på, at den nuancerede viden skaber håb – og at håb skaber motivation for handling. De ønsker at gøre Verdensmålene kendte af så mange mennesker som muligt. Jo flere der kender til målene, jo flere er med til at sikre, at vores politiske ledere leverer resultater. Og jo flere der ved, hvilke fremskridt og løsninger verden byder på, jo flere kan bidrage til, at de bliver ført ud i livet.

Entré ex. gebyr: 30kr for medlemmer/50kr for ikke-medlemmer
Dørene åbner kl. 16:00
Sted: Caféen i Studenterhus Aarhus