DKK 80,00

Bryd ud af idealernes fængsel

21.03.2018 kl. 15:30 Studenterhus Aarhus, Aarhus C
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 80,00

Taler du grimt til dig selv? Er du utilfreds med din krop og det du gør generelt, fordi alle på Instagram ser bedre, tyndere, flottere og sejere ud end dig? I et foredrag vil Katrine Gisiger sætte fokus på menneskers generelle forventninger til sig selv.

Taler du grimt til dig selv? Er du utilfreds med din krop og det du gør generelt, fordi alle på Instagram ser bedre, tyndere, flottere og sejere ud end dig?

I et foredrag vil Katrine Gisiger sætte fokus på menneskers generelle forventninger til sig selv.

Alt for mange jagter det perfekte idealbillede. Alt for mange skælder deres krop ud for at være forkert, og for mange føler sig presset til at skulle lave om på sig selv. Vi skammer os, og føler at noget skal ændres, forbedres eller fjernes. Eksempelvis skal vi præstere på arbejdet eller på studiet, vi skal have et pænt og rent hjem og vi skal træne til vi falder om og ikke mindst spise korrekt. Alle de krav gør os kuk i låget, og det begrænser og ødelægger livsglæden. Det er på tide at vi gør op med forventningerne, så vi kan blive tilfredse med os selv.

Hvis du gerne vil løsrive dig fra tanken om, hvad andre tænker og mener om dig, så kom til Katrine Gisigers foredrag og få:

 

- Strategier til at få et mere afslappet forhold til andres meninger
- Mentale værktøjer til at få mere ro og glæde
- Viden om selvtillid, selvværd og motivation

 

 

Om Katrine: 

28 år, professionsbachelor i ernæring og sundhed, mindfulness-instruktør og indehaver af Livstilshuset v/Katrine Gisiger.

 

''Efter mange år med spiseforstyrrelser, stress, angst og depressive perioder, forstod jeg fællesnævneren: tanken om at jeg ikke er god nok, som jeg er. Men så begyndte min stædighed, for jeg nægter at leve i et fængsel af at føle mig forkert og konstant sammenligne mig selv med andre, der slet ikke har haft det samme liv som mig. Nu bruger jeg størstedelen af min tid på at bryde tabuer og give mentale værktøjer til at kunne kæmpe sig fri fra idealets greb.'' 

 

Læs mere om Katrine her:

https://www.facebook.com/pg/katrine.gisiger/photos/?ref=page_internal

 

Dørene åbner kl. 15.30, og foredraget holdes fra kl. 16.00-17.00. Du kan købe dine billetter i døren, men ved at købe dem i forsalg, sparer du en 20’er! Billetprisen er 50/70 for medlemmer og 70/90 for ikke-medlemmer.

 

Vi glæder os til at se dig!