DKK 120,00 Ekskl. kortgebyr

Comedy Zoo On Tour sept. '13

14.09.2013 kl. 20:00 Studenterhus Aarhus, Aarhus C
Køb billet

Billetsalget er slut

 

DKK 120,00 Ekskl. kortgebyr

Pris: 80/120 kr. (medlem/alm) + 10 kr. gebyr. Tømmermands Stand-Up m. CARSTEN BANG + FULLENDORFF + GEO

Carsten Bang

Tilbagelænet, rar – og svigermors drøm, hvis hun nogensinde skulle blive snydt af et mareridt. Han er kommet mere og mere frem de senere år, men i virkeligheden har han været med hele vejen siden stand-up begyndte i Danmark. Gennem årene har Carsten været den sjove mand bag kulisserne i utallige tv-programmer og shows. Han kender danskerne, kender sit publikum og leverer små genialiteter og morsomme betragtninger – med sans for detaljen og det overraskende.

Christian Fullendorf

Christian Fuhlendorff er på rekordtid blevet både mediedarling og publikummagnet. Om hans første one man show skrev 24 timer bl.a: "Christian Fuhlendorff er en af de mest lovende unge komikere for tiden". Og Politiken supplerede med at skrive.

"En ny dansk komiker af høj klasse". Christian sætter helt nye standarder for stand-up. Hans univers er fantasifuldt, skævt og kan til at starte med virke rodet. Men gradvis giver det hele mening, som han samler sine mange afstikkere og improvisationer i skarpe pointer, der udløser massive latterkramper. Som publikum kommer du altid hjem med en unik oplevelse og vender som regel tilbage. For man vil bare ha´ mer af Fuhlendorff! Fuhlendorff kunne senest opleves primetime som vært på DRs "Husk lige tandbørsten" og rundt i landet med sit anmelderroste one man show "Enestående".

Geo

Med ham er der ingen kedelige middelveje. Hans shows er konsekvente, langt ude og af en ganske særlig klasse. Hverdagens banaliteter twistes til forunderlig uigenkendelighed. Og intellektuelle betragtninger kontrasteres af en imponerende og kropslig mimik. Med smittende energi og galskaben i behold holder han publikum på kanten af sædet og grinet solidt plantet i ansigtet. Geos suveræne timing vender, drejer og overrasker med skøre indfald og indholdsrig debatteren, som lader latteren rulle, mens de små grå arbejder... For tag endelig ikke fejl, bag galskaben hviler en glimrende begavelse, som man blandt andet også har nydt godt af i hans værtsroller ved "Comedy Aid" - 2011 og på Radio 24syv."